Hvordan håndterer PPS Covid-19?

PPS er stadig åben og klar til at supportere vores kunder og samarbejdspartnere med reservedele og service, samt arbejde på nuværende og nye projekter. Dette sker naturligvis på en forsvarlig måde og i fuld overensstemmelse med myndighedernes anvisninger. Vores fokus er, på vanlig vis, at assistere og hjælpe vores kunder i videst mulige omfang, så vi alle kommer godt igennem den kommende tid.

Hvordan kan PPS hjælpe?

Møder

Alle planlagte og fremtidige møder, afholdes så vidt muligt via telefon eller Microsoft Teams/Skype.

Reservedele & Forbrugsartikler

Vi holder åbent i PPS After Sales og kan fortsat levere reservedele og forbrugsartikler. Da vi ikke ved, hvordan de næste måneder udvikler sig, opfordrer vi dog kunder til at bestille forbrugsstoffer og kritiske reservedele hjem, så I har lager til et par måneders forbrug. Vi har ingen indikationer på, at det ikke vil være muligt at fremskaffe reservedele i nærmeste fremtid, men vi har allerede oplevet, at hasteleverancer fra leverandører i Europa ikke længere kan ske fra dag-til-dag.

Service

PPS foretager stadig service hos vores kunder. Hvis muligt, klares problemet over telefon eller video-opkald. Ved fysiske besøg følger vi Sundhedsstyrelsens retningslinjer for at mindske smitterisiko. Det betyder, at PPS-medarbejderen ikke giver håndtryk eller har anden fysisk kontakt. Desuden opfordrer vi til, at kommunikation ansigt-til-ansigt kun finder sted, hvis der ikke er andre muligheder – og i sådanne tilfælde, skal det foregå med minimum to meters afstand. Derudover følger PPS naturligvis vores kunders regler.

Har du spørgsmål?

Har du nogen spørgsmål, eller yderligere udfordringer, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os. Så vil vi gøre vores bedste for, at finde en løsning sammen med jer.

Med venlig hilsen,

Søren Pedersen

CEO & Sales Director
PPS A/S