Ny serialiseringslov i Rusland
I januar 2019 blev den russiske forordning om anvendelse af en specifik kryptokode til lov. Loven giver potentielle udfordringer for alle der producerer produkter til det russiske marked. Fra januar 2020 er det obligatorisk at anvende serialiseringskoden på en lang række produkter, herunder lægemidler, der importeres til og sælges i Rusland.
I modsætning til EU-direktivet om forfalskede lægemidler (FMD) skal den russiske kryptokode anvendes på alle typer medicin, og ikke kun receptpligtig medicin.
Desuden er kryptokoden, med dens yderligere 48 karakterer, dobbelt så stor som den europæiske 2D-matrixkode. Dette giver udfordringer for de fleste producenter, da deres nuværende print- og verifikationsudstyr ikke er designet til at håndtere disse større serialiseringskoder.
Rusland implementerer krytpokoden til de fleste produktgrupper, og ikke kun til farmaceutiske produkter. Derfor er det essentielt at forberede sin produktion og opfylde kravene til serialisering og implementering af kryptokoden, for at kunne fortsætte med at sælge produkter i Rusland.
PPS partner Laetus har udgivet et whitepaper med al nødvendig information om kryptokoden, hvilke produktgrupper der berøres hvornår, og hvilke detaljer der skal kigges nærmere på. Artiklen forklarer tydeligt hvordan kryptokoden fungerer, og hvordan kravene kan imødekommes i din produktionsproces. Få adgang til artiklen nedenfor.
Kontakt PPS hvis du driver forretning i Rusland. Vi kan hjælpe med det rette udstyr, til at imødekomme de nye serialiseringskrav.
Send mit gratis whitepaper om den russiske kryptokode-lov.