PPS PharmaJet digital inline printer

Den første PPS PharmaJet digitale printer er blevet afsendt fra PPS til vores kunde, en af verdens største og mest succesrige medicinalvirksomheder. Forhåbentlig er dette den første printer af mange flere.

Det har været en lang og udfordrende udviklingsproces at designe og bygge PPS PharmaJet. En løsning med et meget kompakt fodaftryk på mindre end 1 m2, og som stadig kan printe fuldfarve-etiketter med en trykkvalitet, der er sammenlignelig med det, du får fra et dedikeret etikettrykkeri.

Vi kan levere op til 1.000 fuldt serialiserede etiketter pr. minut i fuld farve og med 100% visioninspektion af både tekst- og farvematching. Og så kan den tilpasses enhver etiketterings- eller pakkemaskine.

Vi tilbyder en fuldt automatiseret proces, hvor vi kan udtrække batchdata, serialiserede data, samt data fra den grafiske designfil, og vi kan trække det fra enhver ekstern kilde og automatisk kombinere det til et etiketdesign. Både printeren og vision-systemet er opsat ud fra den oprindelige PDF uden nogen indgriben fra operatøren.

Hvad er inline digitalt print?

Tidligere var digital printteknologi i en kompakt form ikke avanceret nok til at tilbyde tilstrækkelig trykkvalitet sammenlignet med etiketter trykt af dedikerede trykkerier. På grund af det, var det kun muligt at printe enkle tekster og elementer i én farve. Men med inline digitalt print er dette fortid.

Med vores digitale inline-printer ønsker vi at bryde med den bredt anvendte enkeltfarvet printteknologi, baseret på termotransfer farvebånd, som kun er anvendelig til at printe simple koder såsom batchnummer og udløbsdato. PPS PharmaJet inline-printeren printer i flere farver og giver dig mulighed for at printe den komplette produktinformation inline eller endda direkte på produktet. Printprocessen finder sted for enden af produktionslinjen, og du printer simpelthen først etiketterne, når du har brug for dem.

PPS PharmaJet close up

Nøgletal for PPS PharmaJet:

  • Den optager mindre end 1 m2.
  • Den printer fuldfarve etiketter af højeste trykkvalitet.
  • Den printer op til 1.000 fuldt serialiserede etiketter pr. minut.
  • Den har 100% visioninspektion af både tekst- og farvematching.
  • Den kan monteres i enhver etiketterings- eller pakkelinje.

Fordele ved inline digitalt print

Der er mange fordele ved at bruge inline digitalt print i emballageprocessen. Nogle af disse er:

  • Reduceret kompleksitet i interne processer (bestilling, opbevaring og håndtering af adskillige forskellige fortrykte etiketter).
  • Mindre spild.
  • Færre QA-ressourcer til kvalitetskontrol og omstilling mellem batches.
  • Reduceret risiko for fejl, da alle etiketter visuelt inspiceres lige før påføring.
  • Mindre lagerplads nødvendig.
  • Omstillingstiden er lig nul.
  • Højere udnyttelse af pakkelinjen.

Inline digitalt print giver dig også fordelene ved ”late-stage customization” og dermed muligheden for at gøre marketingkampagnerne mere agile og tilføje individualiseret information. Derudover kan du skabe tusindvis af etiketvariationer uden at tilføje kompleksitet til printprocessen.

Batchstørrelser fortsætter med at blive mindre, og medicin bliver i højere grad personlig, og her er den sande Industri 4.0 digitale løsning inline etiketprint.

Klik her for mere information om inline print og ”late-stage customization”.

Eller kontakt os, hvis vi skal drøfte, hvordan din pakke- og etiketteringsproces kan forbedres.

Kontakt os her